Til dag- og fritidstilbud & skoler


AI genereret billede, situationen er fiktiv

AI genereret billede, personerne og situationen er fiktiv

Billede fra One.com

Billede fra One.com

Billede fraPixabay

Heksen og det magiske univers

Træd ind i en verden af naturlig visdom, samskabelse og universets energier!


Denne workshop er en legende og musisk oplevelse, hvor vi sammen udforsker naturens hemmeligheder, dens cyklusser og magien ved planterne.

Med respekt og forståelse for naturens universelle energier skaber vi rum for fordybelse, samskabelse og dannelse.


Jeg kommer som udklædt heks og faciliterer viden om heksens verden og spørger til deltagers viden og erfaringer med hekse... Men:

Samskabelse er i centrum, og derfor er deltagerne aktive medskabere.


Vi skaber heksematerialer såsom en "heksetrappe", synger fx Tornerosesangen med den onde heks, snakker om hvid og mørk magi, nynner til lyre harpe, danser til rytmer, søger vores planteven og måske tryllestav, mærker og forstår naturfænomener, undersøger planter og afprøver magiske praksisser.


Workshoppen akkompagneres af Lumsk’s smukke musik fra albummet Åsmund Frægdegjevar, som understøtter stemningen og den scenekunstneriske tilgang. Musikken bruges til at fremme fordybelse, rytme og magisk atmosfære.


Vi udforsker naturens skønhed, dens energier og vidundere i fællesskab.


Workshoppen er inspireret af Sanne Gottliebs værk: Hex – Urter, klarsyn og medsøsteri, som er en stor inspirationskilde.


I kan vælge blot at fortælle børnene, at de snart får besøg af en heks, eller eventuelt låne bøger om hekse og finde viden inden start – men det er ikke nødvendigt. 


Jeg guider jer i teknikker, der fremmer samskabelse og forbundethed med naturen gennem scenekunstneriske processer. Målet kan være, at I selv kan mestre at skabe egne forløb, hvor I kropsliggør og bearbejder temaer, der styrker forståelse af sig selv og hinanden.


Ved længerevarende forløb er det ideelt at arbejde med relevante læreplanstemaer, så de kan implementeres direkte i jeres praksis. I får det bedste udbytte ved at fokusere på kulturforståelse, æstetik, fællesskab, krop, sanser og bevægelser samt natur, da disse temaer vil være i centrum for aktiviteterne.


Jeg guider jer undervejs, hvis det er nødvendigt, så læreplanstemaerne integreres meningsfuldt i jeres daglige arbejde. På den måde kan forløbet blive en naturlig del af jeres praksis og styrke både fællesskab og forståelse i gruppen.


Fra 5 år


Varighed:ca. 1 time pr. gang eller et forløb efter aftale.



Rollespil – leg, dannelse og eventuel faglig tilgang

Velkommen til en interaktiv verden, hvor hver handling og samtale væver et magisk net af forbindelser. Gennem rollespil skaber vi et rum, hvor leg, dannelse og eventyr smelter sammen i en oplevelse af opdagelse og innovation.


Et eventyr fyldt med dannelse. Her udforsker vi ikke blot historier, men også skjulte hemmeligheder, der åbner for nye erkendelser og dybere forståelse af os selv og hinanden. Samskabelse, natur og magiske elementer.

Hver deltager bliver en karakter, der navigerer i en verden, hvor interaktioner ikke kun former spillet, men også de muligheder, vi møder.

Spillere vælger deres karakter baseret på emnet, og vi spiller med holdopdeling, hvor kampregler, magiske evner og respekt for naturen er centrale.


Eventyret kan tilpasses faglige elementer som matematik, engelsk, gåder eller historie – alt efter jeres ønsker og behov.

Rollespil styrker dannelse og læring gennem leg og kreativitet, hvorved kan det fordel kan integreres i jeres læreplaner eller pensum:


  • Sprog– ordforråd, dialog, engelsk

  • Historie– samfundsforståelse, kultur

  • Matematik– gåder, logik, problemløsning

  • Naturvidenskab– science, bæredygtighed

  • Kunst– udtryk, musik, teater

  • Sociale færdigheder– samarbejde, empati, ledelse


Ved et enkelt rollespilsforløb på 4-6 timer kræves ingen forberedelse. Ved gentagne forløb kan det være en fordel, især for de ældre børnegrupper, at vælge karakterer på forhånd. Dette kan foregå i institutionen inden rollespillet, hvor børnene får mulighed for at udvikle deres karakterer og dykke ned i spillets univers. Der vil være et fast plot, som enten jeg faciliterer eller det pædagogiske personale styrer ved længere forløb.


Spillet starter med en kort fortælling, der sætter scenen og introducerer spillets regler.


  • De yngste børn inddeles i to modstanderhold, hvor de skal arbejde sammen for at overvinde det andet hold. Hver spiller vælger en rolle med specifikke evner.

  • De ældre børn får mulighed for at være neutrale eller vælge en side undervejs i spillet.


Som gamemaster skaber jeg dynamik ved at tildele gaver eller tage evner fra deltagerne alt efter deres valg i spillet. Kampreglerne er enkle, men opgaverne og magiske evner kan have kompleksitet, der udfordrer spillerne. I deltager aktivt i spillet, og ved længere forløb fungerer jeg som mentor for det pædagogiske personale.


Fra 5 år -


Varighed: ca. 1-2 timer eller 4-6 timer pr. gang eller et forløb efter aftale.

Samling

Få en skræddersyet samling, hvor jeg vil vise jer, hvordan I kan skabe mindeværdige oplevelser måske med inspiration fra Lotte Sallings værker med dialogisk læsning?


Gennem fortællinger, musik, lys og lyd vil jeg skabe en fascinerende atmosfære.


Jeg faciliterer en samling, hvor vi skaber en inspirerende atmosfære gennem fortællinger, musik, lys og lyd. Bevægelse, sang og dans er en naturlig del af oplevelsen, som vækker børnenes nysgerrighed og kreativitet.


Ved forløb tager pædagogen eller læreren over og integrerer arbejdet i sin praksis. Samarbejdet bygger på jeres viden og tilgang, hvor jeg guider teknikker og øvelser til samskabelse og bæredygtige processer mellem jer og gruppen.


Fra 3 år - 


Varighed: ca. 1-2 timer pr gang/eller et forløb efter aftale.

Situationsrollespil - antimobberi

Oplev en verden af situationsrollespil, der fremmer forståelse og samskabelse i konfliktsituationer med fokus på antimobning.


Deltagerne opdeles i grupper og arbejder med et emne, hvor de skaber et teaterstykke på max 5 minutter om en kritisk situation (enten selvvalgt eller noget jeg har valgt).

Herefter udvikler de et nyt situationsspil, der viser, hvordan situationen bør håndteres.


På denne måde får børnene mulighed for at italesætte og kropsliggøre svære situationer fra deres hverdag, hvilket styrker fællesskab og empati.

Jeg hjælper deltagerne med at udtrykke deres teaterstykke på en dramatisk måde,så de får mulighed for at forstærke budskabet og formidle det med følelser, bevægelse og stemning. På den måde bliver deres fremvisning ikke kun en fortælling, men en engagerende og levende oplevelse, der kan mærkes af publikum.


Jeg viser en lille kortfilm til gruppen, som hænger sammen med antimobberiøvelserne, og går i dialog med gruppen en kort stund, inden vi arbejder med øvelserne. Efter øvelserne har vi en debriefing om, hvordan det oplevedes og hvilke nye forståelser der opstod.


Gruppen oplever fokus på konflikten i situationen og får mod til at fremvise for gruppens publikum, hvordan konflikter kan løses. Dette kan forandre gruppens forståelse af hinanden, idet vi leger med roller og situationer, der kan være nye og udfordrende.


Gennem engagerende rollespil udforskes konfliktsituationer, der fremmer samarbejde og konstruktiv dialog.


I kan arbejde videre med metoden og evt. sprede den til andre grupper/klasser.

I kan lave tegninger, kammeratbøger eller en blå bog i gruppen eller klassen med hinandens interesser, og opfordre til, at gruppen besøger hinanden. Lave skriftlige klasseregler med gruppens underskrifter eller pegefingeraftryk.


Dialog i gruppen om:


  • Hvordan det er at afprøve, hvordan man opfører sig, fremfor at nogen blot fortæller om det.

  • Hvordan fællesskabet udvikler sig gennem situationer, der bearbejdes i spillet.


Fra 6 år


Varighed:ca. 1-2 timer pr. gang / eller et forløb efter aftale.




Mindfulness – en rejse mod indre ro

Jeg tilbyder en unik mindfulness-oplevelse, skræddersyet efter jeres behov. Med en musisk, æstetisk eller bevægelsesorienteret tilgang guider jeg jer til nærvær og balance.


Gennem øvelser og berigende fortællinger udforsker vi vejen til at være til stede i nuet. Deltagerne engageres i samarbejdsøvelser samt individuelle praksisser som yoga, meditation og sanseøvelser.


Ved forløb vejleder jeg pædagogen eller læreren med teknikker og fokus på samskabelse og fortællinger om vores væren og forbundethed med naturen på scenekunstnerisk vis, så det kan integreres i jeres praksis.


Deltagerne opfordres til at bære afslappet og behageligt tøj, der giver frihed til bevægelse og fordybelse i mindfulness-øvelserne.


Fra 4 år


Varighed:ca. 1-2 timer pr. gang eller et forløb efter aftale.

AI genereret billede, personerne og situationerne er fiktiv


Teater, dramaøvelser, teatersport – måske hatteteater?

Jeg kan hjælpe jer med at realisere teaterprojekter, uanset om det er en forestilling, dramaøvelser, teatersport eller hatteteater.


Vi skaber et kreativt rum, hvor leg, sang og dans guider de yngste deltagere ind i rollerne. Oplevelse og samskabelse er i fokus frem for kostumer, sceneopsætning og repliktræning.


Ved eventyr kan vi bruge genkendelige børnesange og lege os ind i figurer som Klods Hans eventyret, hvor teatersport hjælper os med at sanse rollerne.


For de yngste deltagere er det mest hensigtsmæssigt at lege sig ind i rollerne gennem sang, dans og fantasifulde kendte børnelegeaktiviteter.


For de større børn er teatersport mere oplagt, da det giver mulighed for improvisation, samarbejde og udvikling af sceniske færdigheder.


Fra 4 år - 


Varighed: ca. 1-2 timer pr. gang eller et forløb efter aftale.

unsplash